Gravsten Århus - Egå - Professionel service i Århus-området

Se produkter: Gravsten/plænesten - Urnesten - Kistesten - Monumenter - Inskription og Efterskrifter - Indhuggede dekorationer - Bronze dekorationer - Porcelænsfoto - Stenartikler til kirkegården

Kim byder velkommen i vores nye butik i Århus/Egå. Åbningstid er daglig fra 12.00 – 16.00. Ved at løfte telefonen i den grå boks på muren vil man komme i kontakt med Kim / Lotte. Efter aftale kan et møde arrangeres på andre tidspunkter, også i weekenden - Udstilling er åben alle ugens dage, også weekend.

 Gravsten i Århus/Egå

Udstillingen af gravsten ligger centralt ud mod Grenåvej og omfatter et stort udvalg i mange forskellige materialer, farver og faconer. Et bredt udsnit af stenene kan ses under ”produkter”.

Prøvegravsteder i Århus

Vi har anlagt prøvegravsteder i korrekt størrelse, så det er muligt at se stenen i de rette omgivelser, ligesom vi via computer kan lave et foto med den ønskede inskription, så det er nemmere at foretage det rigtige valg. Der findes mange bogstavstyper og de mest anvendte kan ses på en skrifttavle

På stenhuggerværkstedet i Egå/Århus bliver der, udover skrifthugning, tilføjet dekorationer i alle udformninger. Det er også muligt at medbringe sin egen tegning eller forslag til anden dekoration, hvorefter faguddannede stenhuggere vil overføre den til stenen. Det er også muligt at tilføje efterskrifter til stenen, som en ”sidste hilsen”.

Natursten som gravsten

Ru natursten er alle dage blevet brugt som gravsten. Lige siden de første runer blev indhugget i natursten og kampesten blev brugt til gravhøje er kampesten med velegnet glat skriftflade blevet brugt til gravsten.

Stenene er under istiden, under den langsomme transport i takt med isens udbredelse, blevet formet og rundet af løsrevne klippeblokke nord for Danmark og vi kan i dag stedfæste mange af naturstenene fra granitbrud i Sverige, Norge og Finland.

Granit fra alverdens lande

Udover natursten består udstillingen af gravsten af mange forskellige materialer og i mange farver. Vi forarbejder gravsten i granit fra mange lande. Udover Skandinavien også Brasilien, Indien, Afrika og flere steder fra europæiske lande. Et meget interessant materiale bliver brudt i et granitbrud i Nordnorge ved Kautokeino, lidt syd for Nordkap. Farven er grøn med lyse striber og flammet struktur. Granitblokkene bliver brudt under særdeles barske forhold og det er kun muligt at holde bruddet åbent i 5 måneder om sommeren på grund af frost, sne og mørke i resten af året. I disse 5 måneder hvor der er midsommer og lyst det meste af døgnet, bliver der brudt blokke i døgndrift.

Jeg håber, at De med det meget varierede udbud af gravsten vil have lyst til at besøge forretningen og kan garantere en håndværksmæssig korrekt løsning på Deres behov.

Vi udfører også tilføjelser på eksisterende gravsten, ligesom tilbehør til gravsteder sælges fra forretningen i Århus/Egå

Telefon: 86 19 06 06 el. Fax: 86 19 06 09
E-mail: [email protected]
Vi bor: Åmarksvej 6, 8250 Egå

Personlig betjening: Man til Fre  12.00 – 16.00